Foråret er over os. Og i bedste Humdakin-stil har vi fokus på forårsrengøringen og særligt alle de småting man heriblandt nemt kan glemme. En af de ting, vi hos Humdakin, har erfaret at vi ofte og måske er uopmærksom på, er vaskning af vores tekstiler. Herunder også hvordan og hvor ofte de forskellige typer tekstiler skal vaskes.
Kombinationerne af omdrejninger, grader og vaskeprogrammer har uendelige valgmuligheder og vi ved at det er vanskeligt at holde styr på.
Læs med herunder, og få styr på, hvordan du vasker og passer bedst muligt på dine tekstiler.
Håndklæder:
Det er skønt med nye håndklæder, men inden de tages i brug, er det vigtigt, at de bliver vasket først. Et godt tip kan være at lægge dem i blød i koldt vand i mindst 8 timer, inden de vaskes. På den måde åbnes og aktiveres fibrene i bomulden og det giver dine nye håndklæder en endnu bedre sugeevne og forlænger tilmed holdbarheden.
Ved vask af dine håndklæder anbefaler vi at vaske på 60 grader – for med sikkerhed at dræbe alle bakterier. Vask dine badehåndklager mindst én gang om ugen og håndklæder til hænderne hver anden dag. Følg dog altid vaskeanvisningerne på dine håndklæder og særligt, hvis dine håndklæder ikke er i bomuld.
Lagener og sengetøj:
Ligesom under tøjproduktion tilføres der i mange tilfælde, under produktionen, forskellige typer kemikalier eksempelvis med henblik på at farve, blege eller at blødgøre tekstilet. Derfor anbefaler vi altid at vaske dit nye sengetøj inden det tages i brug. På den måde vasker du restkemikalier ud og kan dermed undgå eventuelle allergiske reaktioner.
Ligesom vores håndklæder anbefaler vi også, at du vasker dit sengetøj og lagner på 60 grader. Det er ligeledes for at dræbe bakterier herunder; husstøvmider og svampesporer (læs mere her). Men også her er hovedreglen altid at følge vaskeanvisningerne på det pågældende produkt.
Viskestykker og karklude:
Viskestykker og karklude har til primære formål at tørre og dermed suge vand. Også her anbefaler vi derfor at lægge dem i blød i mindst 8 timer, hvorefter de vaskes i vaskemaskine og efterfølgende tørres i tørretumbler for at yde maksimal sugeevne. Da både dit viskestykke og dine karklude er i kontakt med diverse overflader og køkkenartikler hver dag, er der derfor også mange bakterier, der samler sig i netop denne type tekstiler. Vi anbefaler derfor også at vaske ved mindst 60 grader for at dræbe bakterier. Har viskestykket været i berøring med kød og/eller kyllingesaft, anbefaler vi at vaske ved 95 grader.
Dertil anbefaler vi også at du skifter din karklud dagligt og viskestykker skal skiftes to gange ugentligt.
Badeforhæng:
Dit badeforhæng, er måske mere beskidt end du lige regner med. Det er derfor vigtigt at du husker at vaske dit badeforhæng jævnligt. Dit badeforhæng, er ikke som de andre typer tekstiler i dit hjem. Badeforhænget har ikke decideret til formål at være blødt, men det er et plus, hvis det er det. I stedet er dit badeforhæng enten fremstillet i eller behandlet så det er vandafvisende. Et badeforhæng har heller ikke behov for at have en god sugeevne og selvom det ikke er i direkte kontakt med huden, gemmer der sig her en masse bakterier. Generelt er badeværelset et bakteriebefængt rum – bakterierne stortrives exceptionelt godt i varme og fugtige omgivelser.
Vi anbefaler derfor ikke nødvendigvis, at et splinternyt badeforhæng vaskes inden, det tages i brug – jo oftere det vaskes jo hurtigere vil eventuel imprægnering slides af.
Vasker du dit badeforhæng på 40 grader, er dette tilstrækkeligt til at fjerne pletter og bakterier – særligt hvis det gøres jævnligt. Vi anbefaler at du vasket dit badeforhæng mindst 4 gange årligt. Du kan desuden med fordel vaske dit badeforhæng sammen med håndklæder. Det bevirker at snavset kommer ud og giver bløde og mere hygiejniske håndklæder.
Er det derimod lang tid siden sidste vask anbefaler vi at du vasker dit badeforhæng med halvdelen af den normale dosering af mængden af vaskemiddel. Efter endt vask tilføj da en deciliter husholdningseddike og vask forhænget igen. Er der fortsat pletter, kalk eller okker på forhænget kan du lægge forhænget i en balje med 8 liter varmt vand tilsat 250ml køkkensalt. Husk at saltet skal være opløst og lad da forhænget ligge i blød i 4 timer. Hæng det til tørre herefter.
Vi anbefaler at du hænger dit badeforhæng til tørre, hvor det normalt hænger i brusekabinen. På den måde er det der allerede, når du skal i bad næste gang.
Bademåtter:
Ligesom dine andre badeværelsestekstiler samler der sig også mange bakterier i din bademåtte. En våd bademåtte det rene slik for bakterier der, som vi ved, stortrives i varme og fugtige omgivelser. Særligt, hvis vi ikke husker at hænge bademåtten til tørre, når den bliver våd, bidrager vi til de optimale levevilkår for bakterierne. Derfor er det hos Humdakin en generel hovedregel, at vi skal vaske vores bademåtter lige så ofte som vores håndklæder. Samme antal grader gælder også her: mindst 60 grader. Så er du sikret, at bakterierne dræbes.
Er din bademåtte af bomuld kan den med fordel også vaskes sammen med håndklæder med videre.
Dække/stofservietter:
Dække- og stofservietter skal ikke smides ud, som almindelige servietter skal. Derimod skal de vaskes efter hvert brug og genbruges. Er disse af bomuld, kan du også vaske disse med eksempelvis håndklæder. Her er tommelfingerreglen nemlig også at de vaskes ved mindst 40 grader og gerne mere, da bomuld ved 60 grader åbner sig og vaskes ren.
Undgå at tørre dine stof- og dækkeservietter i tørretumbleren og hæng dem i stedet op og til tørre på et tørrestativ. Det giver dig et mere glat resultat.
Fremfor at skåne med temperaturen under vask, skån i stedet på omdrejningerne. Dette kan også bevirke et mere glad resultat – her anbefaler vi lav hastighed og centrifugering ved maimalt 6-800 omdrejninger.
For det mest optimale og mest visuelt smukke slutresultat anbefaler vi også at du stryger dine servietter inden de skal bruges.
Flere modeller og nyere modeller af både vaskemaskiner og tørre tumblere har også ’skræddersyet’ programmer til forskellige typer tekstiler, hvorfor du med fordel også kan vælge disse for at få den mest optimale vask og tørring af alle dine tekstiler.
Husk også altid at følge vaskeanvisningerne på det pågældende tekstil.