Farvel til messer og kommercielle sæsonbestemte kollektioner – en æra er forbi!

Farvel til messer og kommercielle sæsonbestemte kollektioner – en æra er forbi!

Humdakin begiver sig ud på en spændende ny rejse, hvor messer er fortid, og en verdensturné med fokus på den enkelte forhandler er fremtiden.

Hos Humdakin er de begejstrede for at meddele, at de starter en ny og spændende rejse – både i bogstavelig forstand og i en ny retning, der ikke længere styres af kommercielle hensyn. Denne nye rejse markerer deres allerførste verdensturné!

Det er et farvel og på gensyn til messer og sæsonbestemte kollektioner. Humdakin går mod strømmen og vil i stedet fokusere endnu mere på deres eksisterende forhandlere rundt omkring i verden. De har nemlig de forhandlere, de ønsker at samarbejde med.

 

 

Følger ikke modekalenderen

Humdakins mål er at tilbyde tidløse og klassiske produkter, der går på tværs af sæsoner og kombinerer funktionalitet med design og æstetik på smukkeste vis. I de sidste ni år har Humdakin fulgt mode- og trendkalenderen med kollektioner til forår/sommer og efterår/vinter. Det ændrer interiørvirksomheden nu på.

”Vi kommer til at lancere én stor kollektion, som vi præsenterer i drops. Vi prøver at gøre op med tanken om, at produkter skal være afhængige af en bestemt måned eller årstid. Produkterne og farverne skal kunne bruges i mange år fremover,” lyder det fra Camilla Schram, ejer af Humdakin.

Denne afsked med den traditionelle mode- og trendkalender markerer en ny begyndelse for Humdakin. Virksomheden er fast besluttet på at skabe værdi for deres trofaste forhandlere gennem branding, der ikke er bundet af sæsonlanceringer eller messer. I stedet fokuserer den aarhusianske virksomhed på at bygge noget større og mere meningsfuldt, som kan gavne deres partnere: kendskab hos den enkelte forhandler og deres kunder.

Ud på en rejse

I løbet af året vil Humdakin rejse verden rundt, besøge forhandlere og afholde brandtræningssessioner og storslåede Humdakin-events – præcis som de gør det bedst. Denne verdensturné giver virksomheden mulighed for at komme tættere på deres følgere og dele Humdakins essens på en mere personlig og meningsfuld måde.

For Humdakins grundlægger, Camilla Schram, har det altid været afgørende at prioritere branding over salg, have modet til at sige nej og forblive tro mod Humdakins identitet.

Vi er dedikerede til at beskytte vores brand og lægge kræfter i at sikre dets enestående kvalitet. Humdakin er stolt repræsenteret i 54 lande og findes i verdens førende design-, møbel- og stormagasiner. Vi glæder os til at komme ud og gøre en forskel,” siger virksomhedens ejer. ”Vi ser frem til at møde alle venner af Humdakin på vores verdensturné. Humdakin er sikre på, at de sammen med deres forhandlere kan gøre en forskel og fortsætte med at bygge noget ekstraordinært.” Slutter Camilla af.

For mere information kan presseansvarlig Ida Vester kontaktes på ida.vester@humdakin.com.

Fortsæt med at læse

9 år med Humdakin

9 år med Humdakin

Først og fremmest: TAK! Til jer der følger med på vores rejse, hepper på os, deler glæden og bruger Humdakin i jeres hverdag. Det er jer, der gør det hele muligt. Jer der inspirerer os til at blive...
Humdakin Gaveguide

Humdakin Gaveguide

Julen er den perfekte tid til at vise nogen, at du holder af dem, og en dejlig gave kan gøre højtiden endnu hyggeligere. Vi ved, det nogle gange kan være svært at finde den perfekte gave, og derfor...
5-dages plan til et ryddet og smukt julehjem

5-dages plan til et ryddet og smukt julehjem

At gøre klar til julen behøver ikke at føles overvældende. Hos Humdakin tror vi på, at gode vaner er fundamentet for et roligt hjem, ikke kun i julen, men året rundt. Vi vil gerne hjælpe dig med at...
Juleklart hjem: En komplet guide

Juleklart hjem: En komplet guide

Julen starter ikke med dekorationer. Den starter med følelsen af et rent, organiseret og smukt hjem, hvor du kan sænke tempoet og virkelig nyde decembermagien. Hos Humdakin tror vi på, at forberede...