De mest almindelig fejl folk begår, når de støver af!

De mest almindelig fejl folk begår, når de støver af!

Det lyder nemt at støve af, men ved du om du laver de afgørende fejl, når det kommer til at fjerne støv og snavs i hjemmet? Vi har samlet de mest almindelige fejl, som mange begår, når de tørrer støv af.

1. Du støver af for sjældent
At støve af burde være et ugentligt ritual! Vi anbefaler at støve af mindst en gang i ugen, så du holder rent frem for at gøre rent. Det bliver både du, dine møbler og dine planter glade for. Dediker gerne en fast ugedag (og gerne to) til at støve af, så du er sikker på, at du får det gjort. Ellers kan der hurtigt samle sig små nullermænd under sengen, reolen eller sofaen. Og det er en slags pynt, vi ikke gider have i et pænt stylet hjem.

Dust your home

2. Støve af eller støvsuge først?
Mange stiller spørgsmålet, om det er bedst at støve af eller støvsuge først. Det er dog ikke så enkelt at svare på. Vi plejer at sige, at man skal støve af oppefra og ned. Det kan du både bruge støvsuger og støvklud til. Brug gerne en støvkost eller fugtig karklud til at støve loftlamper samt loftshjørner af. Brug derefter en støvsuger med børste på til væggene, og derefter kan du tage dine møbler, planter, og så gulvet. På denne måde fjerner du så meget støv som muligt.

3. Støv i tekstiler
Husker du tekstilerne i dit hjem? Mange laver den fejl at glemme alt om tekstilerne. Dyner, puder, sofa og tæpper samler på alt det støv, som cirkulerer rundt i luften. Brug børstehovedet på din støvsuger til din stofsofa og dit gulvtæppe og støvsug grundigt i huller og revner. Puder og dyner bør bankes og hænges uden for til luftning.

Remember textiles

4. Afstøvning af planter
Planter samler også støv, desværre. Især planter med brede blade er gode til at fange støv. Og det er ikke kun skidt på det æstetiske øje, men også for dine planter. Et lag støv på bladene kan betyde, at de har svært ved at absorbere det solskin, som de har brug for! Så lav ikke den fejl at glemme at give dine planter en kærlig hånd, når du støver af. Hvis man kun sprøjter bladene med vand, så samler de faktisk endnu nemmere støv. Derfor skal man forsigtig tørre bladene af med en klud for at afstøve sine planter.

5. Du glemmer at skifte din støvsugerpose
En sidste fejl er relateret til din støvsuger. Husker du at skifte posen ofte, også før den bliver helt fyldt? Støvsugeren kan ikke suge optimalt, hvis der er meget i posen, og så ender støvet i dit hjem bare med at blive flyttet rundt. Så husk at købe nye støvsugerposer - også inden din støvsuger beklager sig.

Nu da vi har beskrevet de fem mest almindelig fejl vi begår, når vi støver af, håber vi, at du er blevet klogere, så dit hjems styling kan få fokus.

Når du er færdig med at støve af, kan du tørre overflader af med en fugtig klud og universalrengøring.

Vi ønsker dig en god rengøring!

Fortsæt med at læse

9 år med Humdakin

9 år med Humdakin

Først og fremmest: TAK! Til jer der følger med på vores rejse, hepper på os, deler glæden og bruger Humdakin i jeres hverdag. Det er jer, der gør det hele muligt. Jer der inspirerer os til at blive...
Humdakin Gaveguide

Humdakin Gaveguide

Julen er den perfekte tid til at vise nogen, at du holder af dem, og en dejlig gave kan gøre højtiden endnu hyggeligere. Vi ved, det nogle gange kan være svært at finde den perfekte gave, og derfor...
5-dages plan til et ryddet og smukt julehjem

5-dages plan til et ryddet og smukt julehjem

At gøre klar til julen behøver ikke at føles overvældende. Hos Humdakin tror vi på, at gode vaner er fundamentet for et roligt hjem, ikke kun i julen, men året rundt. Vi vil gerne hjælpe dig med at...
Juleklart hjem: En komplet guide

Juleklart hjem: En komplet guide

Julen starter ikke med dekorationer. Den starter med følelsen af et rent, organiseret og smukt hjem, hvor du kan sænke tempoet og virkelig nyde decembermagien. Hos Humdakin tror vi på, at forberede...