CLEANING IS WELLNESS

CLEANING IS WELLNESS

I stressede perioder tyr mange til yoga, massage eller træning for at skabe indre ro og velvære. Men vidste du, at rengøring faktisk kan have samme effekt på sindet?

For mange af os kan en rent og organiseret hjem afstresse og skabe indre balance. Så hvilke fordele er der helt præcist ved at gøre rent, og hvordan får du inkorporeret nye rengøringsritualer i dit liv?

Rengøring øger dit velvære

Når du sørger for at holde dit hjem rent og pænt, vil det skabe ro og harmoni i dine omgivelser, og det vil smitte af på dit sind. Derfor tror vi på, at rengøring og wellness går hånd i hånd.

Et beskidt og rodet hjem kan ofte medføre stress og skyldfølelse – mange af os er slet ikke bevidste omkring, hvor meget vores omgivelser påvirker os, men vi kan nok alle relatere til at føle os mere afslappet og tilpas i rene og velorganiserede omgivelser.

For nogen kan selve rengøringen virke terapeutisk, mens resultatet giver en følelse af tilfredshed og kontrol, både over dig selv og dine omgivelser.

Når du gør rent og rydder op I dine ting, skaber du ro i dit sind. De fleste af os kan nok også relatere til, at det er langt mere motiverende at arbejde ved et ryddet bord, eller at man sover bedre i nyvasket sengetøj.

Det endelige mål med at rydde op og gøre rent er altid at opnå et hjem der skaber glæde. Et rent og opryddet hjem booster dine endorfiner, bringer glæde og skaber større energi. På samme måde vil du måske også opleve, at du lettere bliver inspireret til at prioritere din sundhed og velvære i rene og smukke omgivelser.

Less is more

En god øvelse er også at rydde ud i dine ting. Jo færre ting du omgiver dig med, jo mere bevidst bliver du også omkring dine egentlige behov. Mange af os lever med ting, som vi ikke forholder os til eller som vi ikke nænner at skille os af med, selvom sandheden er, at vi nok aldrig bruger halvdelen af det vi ejer.

Der er mange fordele ved at skille sig af med sine ting. På samme måde som med rengøringen (der også kun bliver lettere jo færre ting du har), kan du også her skabe ro og kontrol over dine omgivelser.

Desuden får du langt mere plads, som du kan bruge til de ting der rent faktisk betyder noget for dig. På den måde kommer dine ting også til sin ret, og du bliver langt mere taknemmelig for de ting du har.

Start i det små

Mange af os kører træt i rengøringen, inden vi overhovedet er kommet i gang, fordi vi forventer af os selv, at vi skal ordne hele hjemmet på en eftermiddag. Men hellere start i det små, og tag lidt ad gangen. Som ofte nævnt, er vi hos Humdakin store fortalere for at holde rent, fremfor at gøre rent.

Du kan eventuelt lave en liste over de ting du vil nå den næste uge – brug vores cleaning check list som inspiration. Det vigtigste er, at du ikke laver listen så lang, at det ender med at blive en stressfaktor.

Afslutningsvist handler det selvfølgelig også om at have det sjovt, mens du gør rent og rydder op, så sæt din yndlingsmusik eller en god podcast i ørene, og lad motivationen strømme igennem dig. Vigtigst af alt, handler det om at finde et rengøringsritual, der passer til dig og dine behov, og som kan give dig følelsen af wellness, og som kan give dig mere overskud og energi i hverdagen.

Fortsæt med at læse

HUMDAKIN 8 ÅR - Fra hverdag til haute couture

HUMDAKIN 8 ÅR - Fra hverdag til haute couture

Rengøring er ikke bare en nødvendighed – det er en kunstform. Hos Humdakin har vi gjort det til vores mission at forvandle den daglige rengøringsrutine til en oplevelse af elegance og luksus. Vores...
Sløjfer Gør Et Stort Indtryk Denne Jul

Sløjfer Gør Et Stort Indtryk Denne Jul

Jul er en sæson fyldt med glans, tradition og innovation inden for dekoration og mode – og i år stjæler sløjferne rampelyset. Ikke bare nogen sløjfer, men store, luksuriøse og iøjnefaldende sløjfe...
Rengøringsguide til juleforberedelser: Gør det nemt at pynte op til jul

Rengøringsguide til juleforberedelser: Gør det nemt at pynte op til jul

  En hilsen fra Camilla med ønsket om en dejlig tid  Julen er for mig en tradition, der allerede starter i November. Dagene bliver kortere, det bliver mørkere, og vi søger mere indendørs med vores ...
Vinterpleje af Huden: Din Guide til Beskyttelse i de Kolde Måneder

Vinterpleje af Huden: Din Guide til Beskyttelse i de Kolde Måneder

Når vinteren nærmer sig, begynder vores hud ofte at vise tegn på tørhed og irritation. Den kolde luft udenfor kombineret med den tørre, varme luft indenfor skaber en udfordrende cocktail for huden...