Cleaning for Generations - håndpleje

Cleaning for Generations - håndpleje

Nu er det officielt. Efteråret er i gang. Og det betyder også at det koldere vejr er på vej. Og det medfører skiftende og ustadige vejrforhold: regn, blæst, solskin og måske endda frostgrader. Det er alt sammen noget, der er svært for kroppen at finde ud af, når der er store udsving i temperaturer og luftfugtighed og det udtørrer vores hud. 

I denne måneds Cleaning for Generations har vi derfor fokus på håndpleje.

Vores hænder er noget af det vigtigste vi har. Uden dem kan man i nogle henseender være en del handlingslammet og flere opgaver, som normalt er bagateller, bliver en udfordring at overkomme. I efterårs- og vintermånederne har vi mere fokus på dem end alle andre tidspunkter på året. Det hænger naturligvis sammen med, at vi i disse måneder har større tendens til at blive forkølede og syge. Helt naturligt, kom der i perioden med COVID-19 også et øget fokus på sundhed og hygiejne og dermed også håndhygiejne.

Og derfor er vi også ekstra omhyggelige med at vaske hænder i vinterhalvåret. Med den øgede mængde håndvaske, som vores hænder udsættes for, har vores hud og hænder også meget nemmere ved og større tendens til at tørre ud. Og derfor er det på dette tidspunkt af året endnu vigtigere at holde den gode håndhygiejne og ikke mindst, håndpleje.

Læs med herunder og få vores bedste tips og tricks til at passe endnu bedre på dine hænder i vinterhalvåret.

Vask hænder ofte. Tænk blot på, hvor mange forskellige overflader, og derfor også bakterier, dine hænder er i kontakt med i løbet af en dag. Herunder er dørhåndtag og vandhaner nogle af de kontaktoverflader, hvor risikoen for kontaktsmitte er størst. Fysisk kontakt, såsom håndtryk, kram og kys er dog naturligvis større. Vask derfor dine hænder ofte og særligt, hvis du har været i kontakt med nogle af de store smittepunkter. En god huskeregel er også at vaske hænder inden madlavning og inden du spiser for at mindste risikoen for smitte.

For hyppig håndvask kan også tørre dine hænder ud. Derfor er et af vores vigtigste fokuspunkter, i vores håndsæber, plejende og effektive ingredienser, der naturligvis rengør dine hænder og samtidig plejer og giver fugt og tilmed dufter skønt. Find vores plejende håndsæber i hele 5 forskellige duftvarianter med en matchende håndcreme.

Skift hyppigt, og gerne dagligt ud i dine håndklæder. Med vinterhalvårets indtræden er vi, som nævnt, mere opmærksomme på hygiejne og samtidig skrues der igen op for varmen. Fugtige og varme håndklæder er det ideelle levested for bakterier. Og det er ikke alle, der er lige grundige med det varme vand og sæben. Vær derfor altid ekstra opmærksom på, at vaske dine tekstiler i vinterhalvåret.

Nys og host ikke ud i rummet, men hold i stedet papir for munden eller i dit ærme. Hvis der er noget vi har lært efter pandemien, er det hvor dårlige vi førhen var til at mindste risikoen for dråbesmitte. Dråbesmitte er smitte ved dråber der spredes ud i luften fx ved et host, et nys eller ved sang/tale/råb. Sørg derfor, altid for at skærme for mund og næste når du hoster eller nyser. Og vær særligt opmærksom på, at vaske dine hænder bagefter. 

Rengør tastatur, telefon og mus jævnligt. Undersøgelser viser, at vores mest gængse elektroniske apparater er de rene bakteriebomber. Forestil dig alle de bakterier dine hænder er i kontakt med, og alle disse overføres til vores telefoner og videregives til blandt andet tastaturer, computermus og mange andre overflader i løbet af din dag. Det er derfor vigtigt også at rengøre disse objekter jævnligt, for at mindske sygdomssmitte via kontaktflader. 

Brug håndsprit. Det er ikke altid, at vi er i nærheden af en håndvask når vi skal bruge det. Det kan derfor være en nødvendighed at benytte sig af alternativer, såsom håndsprit, til du har mulighed for at vaske dine hænder. Hos Humdakin har vi naturligvis også håndsprit – og i to forskellige størrelser, så du både kan have en på 300 ml ved din håndvask og en praktisk 60 ml, du kan have med i tasken på farten.

Fortsæt med at læse

Skab et beauty retreat derhjemme med Humdakin

Skab et beauty retreat derhjemme med Humdakin

At skabe et beauty retreat derhjemme handler ikke om store ændringer eller dyre investeringer. Det handler om at tage et bevidst valg om at sænke tempoet, så du kan skabe oplevelser i hverdagen, de...
5 hacks til et hotellækkert Humdakin Home

5 hacks til et hotellækkert Humdakin Home

Der er noget særligt ved følelsen af at vågne på et godt hotel. Roen. Renheden. De små detaljer, der får hverdagen til at glide lidt lettere. Den gode nyhed er, at den stemning ikke behøver at være...
Humdakin icons: Dem du ikke kan undvære

Humdakin icons: Dem du ikke kan undvære

Nogle produkter glider ubemærket ind i hverdagen, andre får man lyst til at have stående fremme. Produkter man næsten glæder sig til at række ud efter. De fungerer i travle rutiner når tempoet er h...
9 år med Humdakin

9 år med Humdakin

Først og fremmest: TAK! Til jer der følger med på vores rejse, hepper på os, deler glæden og bruger Humdakin i jeres hverdag. Det er jer, der gør det hele muligt. Jer der inspirerer os til at blive...