Purpose Statement

Vores mission

Humdakin inspirerer til rengøring med et bredt udvalg af ansvarlige og milde produkter til husholdningsbrug med vægt på smukt, nordisk design. Med produkter uden skrappe kemikalier, koncentrerede produkter og økologisk bomuld søger vi at reducere ressourcer og affald samt sikre ordentlige arbejdsmiljøer for lokale arbejdere på fabrikkerne.

 

Ansvarlighed er ikke en tilføjelse til vores forretning – det er en integreret del af alt, hvad vi gør. Hos Humdakin ønsker vi at skabe værdi for mennesker, samfund og planeten, og derfor arbejder vi hver dag på at gøre et bedre og mindre aftryk.

 

Vi er stolte af at være B Corp-certificerede, hvilket betyder, at vi lever op til høje standarder for bæredygtighed, etik og social ansvarlighed. Det handler ikke om at være perfekt, men om at forpligte sig til løbende forbedring og gennemsigtighed. Vi tror på, at vi altid kan blive bedre – og vi tager ansvar, der rækker ud over os selv.

 

"At være en del af B Corp-fællesskabet er en vigtig milepæl for Humdakin. Det bekræfter, at vi kan drive en ansvarlig forretning uden at gå på kompromis med kvalitet eller æstetik – og samtidig skabe reel værdi for mennesker og planeten. Det har altid været vores mission, og det vil det fortsat være." 

- Camilla Schram, ejer og grundlægger af Humdakin

 


Ansvarlig hverdag

Humdakin er bygget på et ønske om en mere ansvarlighed hverdag og effektive produkter, der er milde mod krop og miljø.

 

Uden kompromis

Vi skal føle os trygge i vores hverdagsrutiner og have muligheden for at skabe hjem, der ikke går på kompromis med vores værdier.

 

Camillas motivation

Det var Camilla Schrams motivation i 2011 at udvikle ansvarlige rengøringsmidler, der med en nøje testet ingrediensliste tager hensyn til miljøet uden at kompromittere effektivitet.

 

Integritet

Vi producerer kun produkter med en ingrediensliste og en livscyklus, som vi selv kan stå inde for og er trygge ved at bruge. 

 

Kunder

Vores kunder er vores levebrød, og vi gør derfor meget ud af at sikre kunders

tilfredshed hvad end det handler om reklamationer, spørgsmål eller forespørgsler. Det gør vi med hurtig svartid, lyttende øre og mulighed for at komme med feedback. Vi sender for eksempel årligt et spørgeskema til vores nyhedsbrevslæsere, vi har en direkte kontaktformular og hovednummer, man nemt kan komme igennem på. Derudover er det muligt at give en anmeldelse via Trustpilot.

Social ansvarlighed

Vores ansvarlighed stopper ikke ved miljø. Vi vil sikre, at medarbejderen hos leverandører og samarbejdspartnere har det godt, at vores medarbejdere kan lide at gå på arbejde og vi hjælper flere NGO’er med at kunne hjælpe endnu flere.

 

Godkendelse

Dette Purpose Statement er formelt godkendt af Humdakins bestyrelse og udgør virksomhedens overordnede formål.