Vores yndlingsblomster i haven

Vores yndlingsblomster i haven

I denne artikel

Når du har organiseret og rengjort dine udeområder som have, altan eller terrasse, så er det tid til den sjove del - stylingen! Når man gør rent indendørs, er den oplagte måde at style sit rene hus med blomster. Det samme gælder udenfor! Når man har lidt tid og solen skinner, er der intet bedre end at pleje haven eller altanen med nogle nye blomster, lanterner, eller andre dekorative elementer. Blomster kan være med til at give lidt farve og lidt mere liv i din have, og for os kan vi ikke lade vær med at smile lidt, hver gang vi ser på vores blomster i haven. Men hvilke blomster kan bedst klare sig udenfor? Her har vi samlet en lille guide til vores yndlings udendørs blomster. 

Cosmos Blomst (Stolt Kavaler)

En fin, farverig blomst som er nem at passe! Den skal sås et sted i haven, som får masser af sol. Den kan sås direkte i jorden, eller plantes i en store krukke, sidstnævnt har bare den betydning, at de vokser højt men ikke så bredt eller busket. Hvis den har for lidt plads at vokse på, kan den blive så højt, at stilkene knækker ved bunden. Når blomsten er plantet, kræver den faktisk ikke så meget pasning, den kan nemlig klare sig med lidt vand, også i tørre perioder. Selvom de kun lever et år, så er det meget sandsynligt, at de dukker op igen næste år, da de tit smider mange frø selv.

 

Almindelig sløjfeblomst

En plante med søde, små hvide blomster, som vokser som en busk hvis den bliver plantet i et bed med nok plads. Den vil gerne have sol, men ikke for meget vand. Derfor er det en god ide at plante den et sted med tør jord, som ikke holder på vand. Da den vokser lavt, er det den perfekte blomst, at mixe med nogle højere blomster, såsom tulipaner.

 

Pæon

Vores yndlingsblomst, og det ekstrakt som giver en dejlig duft i vores 03 sæbe og håndcreme! Pæoner er meget smukke blomster, som virkelig har en wow-faktor i haven! De skal helst stå i jord som er næringsrig, let fugtig, og et sted med sol og uden for meget vind. Når de krav er mødt, er det faktisk en nem blomst at passe så længe man giver dem lidt vand.

Marguerit

En meget klassisk blomst, som de fleste danskere kender! Marguerittens simple udtryk gør at den passer til enhver have. Hvis ikke du vil plante dem direkte i haven, eller der allerede er fyldt op i bedene, så egner Marguerit blomsten sig rigtig godt til at blive plantet i en krukke med hul i bunden. Hvis den holdes frostfri har den en lang leveperiode. Den elsker sol, og skal vandes jævnlig. Hvis man klipper de små, visne blomster af med det samme, så har planten mulighed for at danne nye blomster og vokse større.

 

Lavendel

Endnu en plante som er velegnet til krukker. Lavendel er kendt for dens milde, beroligende duft, og fine, lilla farve. Almindelig lavendel er en stærk blomst, hvorimod sommerfuglelavendel  i krukker kan ikke klare frost. Krukken skal have et hul i bunden, da lavendelen lever bedst i tør og ikke for tung jord. Efter den er plantet i foråret, skal man vande den de første tre måneder. Derefter behøves man ikke tænke på at vande den, da den får nok vand fra naturen.

Storkenæb

Den er oftest set som en fin, lilla blomst, men der findes mange hundrede arter storkenæb. Denne blomst er faktisk meget hårdfør. Den kan sagtens stå i en krukke, og trives fint også i halvskygge, hvilket gør den oplagt til terrassen eller en altan. Storkenæb får næring nok igennem havejord, og har derfor ikke behov for gødning. Blomsten kan sagtens tåle tørre perioder, og får nok vand fra naturens side.

Og der har I det! En liste med nogle af vores yndlings blomster til haven. Nogle af dem skal plantes i blomsterbede og nogle i krukker, men alle er dejlige nemme at passe! Efter man har gjort rent og trimmet haven, er det vigtigt at man ikke glemmer at style haven med blomster eller andre dekorative elementer. Og selvom at vi elsker at gøre rent og organisere, er styling med blomster udenfor faktisk vores yndlings del. 

Fortsæt med at læse

Tjekliste til udendørs rengøring

Tjekliste til udendørs rengøring

  Forbered dine udendørsarealer til sommeren Humdakins tjekliste til udendørs rengøring Sommeren begynder at nærme sig, og med den følger de lange lyse aftener, varmen på huden og livet, der igen r...
HUMDAKIN LAUNDRY GUIDE: Laundry rituals for a cleaner, softer and more luxurious home

HUMDAKIN LAUNDRY GUIDE: Laundry rituals for a cleaner, softer and more luxurious home

Sådan vasker du håndklæder korrekt Sådan får du bløde håndklæder med hotel feeling Drømmer du om fluffy håndklæder med den samme luksuriøse følelse som på et boutique hotel? Hemmeligheden ligger bå...
Kvindernes Internationale Kampdag – et øjebliks stolthed

Kvindernes Internationale Kampdag – et øjebliks stolthed

Den 8. marts er mere end bare en dato i kalenderen. Det er en dag hvor vi hylder kvinders styrke, vedholdenhed og evne til at skabe forandring - både i historien og i hverdagen. Allerede i 1910 sam...
Fastelavn: En kærkommen dansk tradition

Fastelavn: En kærkommen dansk tradition

Fastelavn er en elsket højtid i Danmark, som hvert år fejres i vintermånederne, typisk i februar eller marts. Traditionen har rødder tilbage i middelalderen, hvor den varslede overgangen til fasten...