Et sommerproblem de fleste kender
Der er næsten ikke noget bedre end en sommerdag med bare ben, åbne vinduer og sol på huden. Men midt i alle de gode sommerminder gemmer der sig én lille udfordring, som de fleste kender: Solcreme på tøjet.
Hvide T-shirts, hørskjorter, håndklæder og badetøj bliver hurtigt udsat for fedtede pletter eller gullige mærker, når solcremen kommer i kontakt med tekstilerne. Heldigvis kan de fleste pletter fjernes – især hvis du behandler dem hurtigt og med de rigtige produkter.
Hvorfor giver solcreme pletter?
Solcreme er udviklet til at blive siddende på huden og beskytte mod solen. Derfor indeholder den blandt andet olier, voks og UV-filtre, som let binder sig til tekstilernes fibre.
Særligt solcremer med mineralske filtre eller høj SPF kan efterlade synlige mærker, hvis de får lov til at sidde længe.
Jo hurtigere du behandler pletten, desto lettere er den at fjerne.
Trin 1: Fjern overskydende solcreme
Hvis pletten er frisk, så dup forsigtigt overskydende solcreme væk med en tør klud eller et stykke køkkenrulle.
Undgå at gnide. Når du gnider, arbejder du solcremen længere ind i fibrene, hvilket gør pletten sværere at fjerne.

Trin 2: Forbehandl pletten
Inden tøjet kommer i vaskemaskinen, anbefaler vi altid at forbehandle området.
Påfør en lille smule af Humdakins Dish Soap direkte på plettet, og massér forsigtigt sæben ind i stoffet med fingrene eller en blød børste. Lad sæben virke i 10-15 minutter, så den får tid til at opløse de olieholdige rester fra solcremen.
Er pletten ældre eller særligt genstridig, kan du med fordel lægge tøjet i blød i koldt vand med en smule Humdakin Laundry Soap i et par timer, eller natten over. Det hjælper med at løsne pletten, inden den efterfølgende vask.
Humdakins Dish Soap er effektiv til at opløse fedt og olie, samtidig med at den er skånsom mod tekstiler ved forbehandling. Kombineret med Laundry Soap får du de bedste forudsætninger for at fjerne solcremepletter og bevare tøjets kvalitet.

Trin 3: Vask som normalt
Når pletten er forbehandlet, vaskes tøjet efter vaskeanvisningen.
Vi anbefaler Humdakins Laundry Soap, som rengør tekstilerne effektiv og samtidig hjælper med at bevare stoffets blødhed og kvalitet.

Trin 4: Lad tøjet lufttørre først
Inden du lægger tøjet i tørretumbleren, bør du altid kontrollere, om pletten er helt væk, Varme kan nemlig få rester af solcreme til at sætte sig permanent i stoffet.
Hvis pletten stadig kan anes, gentages behandlingen én gang mere.
Glem ikke strandhåndklæderne
Det er ikke kun sommertøjet, der bliver udsat for solcreme.
Håndklæder, badekåber og strandtekstiler opsamler hurtigt rester af både solcreme, saltvand og sand.
Ved at vaske dem regelmæssigt med Humdakins Laundry Soap holder du tekstilerne friske, bløde og klar til næste strandtur.
Ønsker du ekstra bløde håndklæder, kan du tilføje Humdakin Fabric Softener. Den hjælper med at bevare tekstilerne blødhed og efterlader dem med en frisk, behagelig duft.

Sådan forebygger du solcremepletter
Små vaner kan gøre en stor forskel.
Vi anbefaler, at du:
- Lader solcremen trænge ind i huden i 10-15 minutter, inden du tager tøj på.
- Undgår at tage lyst tøj på umiddelbart efter påføring.
- Vasker sommertøj og håndklæder jævnligt, så olier ikke ophober sig i fibrene.
- Behandler pletter med det samme, når de opstår.
Skånsom pleje af dine tekstiler
Hos Humdakin tror vi på, at god tekstilpleje handler om at passe på de ting, vi holder af.
Når du behandler pletter nænsomt og vælger produkter, der både er effektive og skånsomme, forlænger du levetiden på dit tøj og bevarer følelsen af nyvaskede tekstiler, også efter en lang sommer i solen.