At holde rent fremfor at gøre rent

At holde rent fremfor at gøre rent

For mig handler rengøring ikke om at bruge timevis på store opgaver eller at have et skab fyldt med specialprodukter. Jeg oplever en særlig ro, når rengøringen forenkles, og når få nøje udvalgte produkter får lov til at gøre arbejdet. Når jeg skifter fokus fra at “gøre rent” til at “holde rent”, kan jeg bevare mit hjem friskt og indbydende hver eneste dag uden stress.

Med Humdakin har jeg skabt en linje af pH-neutrale rengøringsprodukter, som gør at de kan bruges på alle overflader som tåler vand. Det betyder, at rengøringen kan udføres skånsomt og effektivt, uden at gå på kompromis med materialer og finish. Netop denne balance mellem funktion, ansvarlighed og effekt er kernen i min moderne tilgang til rengøring.

Universalrengøringsmiddel som fundament

I mit hjem starter jeg næsten altid med vores universalrengøringsmiddel. Det er et alsidigt produkt, der kan anvendes på stort set alle overflader i hjemmet, fra køkkenbordplader og spiseborde til hylder, badeværelsesfliser og dørhåndtag. Jeg anbefaler at du blander universalrengøringsmidlet i en sprayflaske, for at gøre det lettere at tørre overflader af, mens de stadig er rene. På den måde holder du hjemmet rent, uden at det føles som en stor opgave.

Produktet findes i tre karakteristiske dufte. 01 med salvie og havtorn har et roligt og balanceret udtryk og kan desuden købes i et rengøringssæt. 02 kombinerer morgenfrue og salvie og giver en mild, afrundet fornemmelse, mens 03 med citrongræs og nælde tilfører en frisk og let energi til rummene. Den duft vi bruger i alle produkter, er desuden allergenfri.

En af tingene jeg sætter mest pris på er, at med én flaske Humdakin Universalrengøringsmiddel har du op til 200 genopfyldninger af sprayflasken. Jeg blander bare én enkelt skefuld af produkt med 500ml vand. Det gør produktet til det mest ansvarlige i mit sortiment, og reducerer behovet for engangsplast markant. Det er noget, jeg er meget stolt af! 

 

Kalkspray som fast rutine

Kalk er en af de mest synlige udfordringer i både køkken og badeværelse, men med Humdakins Kalkspray er det let at holde overfladerne smukke og rene. 

Jeg anvender produktet ved først at gøre området vådt for den bedste virkning og herefter spraye det på håndvaske, bruse hoveder, badeværelsesfliser, afløb og andre områder hvor kalk naturligt ophober sig. Efter 5 til 7 minutter skrubber jeg området og tørrer det af. Det er blevet en helt naturlig del af min ugentlige rutine, særligt fordi det ikke tager længere tid end det gør. Resultatet er rene, glatte overflader, der særligt bemærkes, når vi har gæster på besøg.

Glasrens til de fine detaljer

Rene vinduer og spejle er med til at definere helhedsindtrykket i dit hjem. Derfor har jeg udviklet en glasrens fra Humdakin, der er udviklet til at give et klart og stribefrit resultat uden mærker eller rester. Den kan bruges på spejle, vinduer, kogeplader og andre glatte flader.

For mig er det ofte de små detaljer, der gør den store forskel, og med en glasrens der leverer et konsekvent flot resultat gang på gang, bliver det nemt at bevare dit hjem i kontrol.

Cleaning and scrubbing paste til det genstridige

Nogle overflader kræver lidt ekstra opmærksomhed. Min cleaning and scrubbing paste er udviklet til netop de situationer, hvor snavs og pletter sidder fast. Produktet kan bruges på alle flader, dog anbefaler jeg altid at du tester et lille område først, hvis du er i tvivl om materialet.

Produktet har en mild, skrubbende effekt, der effektivt løsner alt snavs uden at skade overfladen. Samtidig dufter den fantastisk og tilfører rengøringen et sanseligt element. Jeg bruger den altid sammen med vores Cleaning Sponges for optimal effekt. Det giver mig den helt rette balance mellem rengøring og skånsomhed.

Toiletrens med æstetik i fokus

Toiletrens er ofte et produkt, du gemmer væk, men sådan behøver det ikke at være. Jeg har udviklet en toiletrens hvor både funktion og æstetik er for øje. Den har en neutral farve, så der ikke efterlades grimme striber i kummen efter brug, og så dufter den så skønt, at du ikke skulle tro det var en toiletrens.

Emballagen har jeg skabt enkel og smuk, så den gerne må stå fremme og være en naturlig del af badeværelsets indretning. For mig er det et produkt, der understøtter idéen om, at rengøring godt må være både effektiv og æstetisk.

Få produkter, stor effekt!

I mit hjem har jeg oplevet, at når jeg baserer rengøringen på få, veludviklede produkter, bliver det meget lettere at bevare overblikket. Små, løbende handlinger gør det muligt at reagere på snavs, før det sætter sig, og hjemmet holdes rent uden store indsatser. 

Med pH-neutrale produkter, ansvarlige løsninger og gennemtænkte formuleringer bliver rengøring for mig ikke blot en pligt, men en integreret del af et hjem i balance. Et hjem, hvor det at holde rent bliver en naturlig og tilfredsstillende del af dagligdagen. Det håber jeg, du også vil tage med dig.

Fortsæt med at læse

Kvindernes Internationale Kampdag – et øjebliks stolthed

Kvindernes Internationale Kampdag – et øjebliks stolthed

Den 8. marts er mere end bare en dato i kalenderen. Det er en dag hvor vi hylder kvinders styrke, vedholdenhed og evne til at skabe forandring - både i historien og i hverdagen. Allerede i 1910 sam...
Fastelavn: En kærkommen dansk tradition

Fastelavn: En kærkommen dansk tradition

Fastelavn er en elsket højtid i Danmark, som hvert år fejres i vintermånederne, typisk i februar eller marts. Traditionen har rødder tilbage i middelalderen, hvor den varslede overgangen til fasten...
Skab et beauty retreat derhjemme med Humdakin

Skab et beauty retreat derhjemme med Humdakin

At skabe et beauty retreat derhjemme handler ikke om store ændringer eller dyre investeringer. Det handler om at tage et bevidst valg om at sænke tempoet, så du kan skabe oplevelser i hverdagen, de...
5 hacks til et hotellækkert Humdakin Home

5 hacks til et hotellækkert Humdakin Home

Der er noget særligt ved følelsen af at vågne på et godt hotel. Roen. Renheden. De små detaljer, der får hverdagen til at glide lidt lettere. Den gode nyhed er, at den stemning ikke behøver at være...